Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Rundstykke-møde med kunsthistoriker Line Marchner

APR
09

Rundstykke-møde med kunsthistoriker Line Marchner


Lørdag d. 9. april 2022, Kl. 10:00 til kl. 12:00
Sct. Clemens kirke, Parkboulevarden, Randers
Gratis
Rundstykke-møde med  kunsthistoriker Line Marchner

Kirkerummets kraft og betydning

Kirkebygninger er ofte arkitektonisk særegne. Lyset besidder en særlig intensitet, hvælvene hæver sig højt over den besøgende, og akustikken er anderledes end i andre rum. Kirkebygninger har særlige atmosfærer, og førend nogen kirkelig handling er gået i gang i rummene, er vi allerede påvirket af dem. Med omdrejningspunkt i Sct. Clemens Kirke vil vi fordybe os i spørgsmålet om, hvad kirkerum gør ved os, og hvad de betyder for gudstjenesten. Foredraget vil belyse disse spørgsmål ved at betragte nogle mekanismer i samspillet mellem kirkearkitektur og besøgende og ved at inddrage Inger og Johannes Exners overvejelser.

Der serveres kaffe og rundstykker. Det er gratis at deltage i arrangementet.