Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Musik i sommernatten

JUN
16

Musik i sommernatten


Torsdag d. 16. juni 2022, Kl. 21:30 til kl. 22:00
Sct. Clemens kirke, Parkboulevarden, Randers
Gratis
Musik i sommernatten

4 stemningsfyldte koncerter i den lyse sommernat.

16. juni: Nordisk Vokalensemble synger nordiske sommersange under ledelse af Vibeke Bonde Persson.

Nordisk Vokalensemble er et ligestemmigt kor som blev dannet i 2019. Koret har base i Randers, men tæller korister fra mange dele af landet. Mange af korets medlemmer har stor erfaring fra tidligere med nyere nordisk kormusik, og som det måske fremgår af korets navn, har de et særligt fokus på det nordiske klangideal og det nordiske repertoire. Koret består af ca. 18-20 unge sangere, og selvom koret er et ligestemmigt kor, består koret både af kvinder og mænd. Således synger herrerne de dybeste kvindestemmer i korværkerne, hvilket giver en helt særlig korklang.

Koret blev oprindeligt stiftet af et dusin korister fra det gamle Sct. Peders Ungdomskor, Randers. Disse korister har været en del af den flotte kortradition, som den nu afdøde organist og korleder, Karsten Blond, opbyggede og brændte for gennem mange år. I stiftelsen af Nordisk Vokalensemble var der et stort ønske om at føre netop denne kortradition videre.

Ved sommernatskoncerten synger Nordisk Vokalensemble en række dejlige, lyse, danske sommersange som f.eks. Svend S. Schultzs Yndigt Dufter Danmark og Matti Borgs Et hav, der vugger sig til ro nu. Derudover får publikum også mulighed for at nyde Dansevise, som vandt Det Europæiske Melodi Grand Prix i 1963.

Alle 4 koncerter ligger kl. 21.30 – 22.00 på torsdag aftenener i juni måned (dog ikke 23/6).

Der er fri entré.