Foredrag - "Hvordan hjælper vi hinanden, når livet er svært"

Dato
Torsdag d. 29. oktober 2020, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Sted
Sct. Clemens kirke, Parkboulevarden, Randers
Pris
Gratis

Ole Raakjær vil denne aften give et bud på, hvordan vi bedst hjælper hinanden, når vi mister eller rammes af alvorlig sygdom. 

Han vil beskæftige sig med spørgsmål som: Er sorg sygdom eller sundhed? Hvordan trøster vi de utrøstelige? Hvad er mest hjælpsomt for den sørgende? Hvordan bliver den svære samtale mindre svær? 

Ole Raakjær er sognepræst i Sulsted sogn og præst på Hospice Vangen og i Det palliative Team i Nørresundby. Han er formand for Foreningen for Palliativ Indsats, master i Humanistisk Palliation og har for nyligt afsluttet et Ph.d.-projekt, som handler om hospitalspræsters rolle i et problemfikseret og evidensbaseret sundhedsvæsen.