Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

"Det vigtige valg!" - Rundstykkemøde med Roger Buch

MAR
20

"Det vigtige valg!" - Rundstykkemøde med Roger Buch


Lørdag d. 20. marts 2021, Kl. 10:00 til kl. 13:00
Parkboulevarden 15, 8900 Randers C
Gratis
"Det vigtige valg!" - Rundstykkemøde med Roger Buch

Kommunalvalget 2021 er som altid det vigtigste valg.  Selv om mange glemmer det, så er det kommunerne – ikke staten – som skaber velfærdssamfundet for børn og unge, voksne og ældre.

Men hvordan har det kommunale demokrati det egentlig? Hvad kommer valgkampen til at handle om? Og hvem vinder?

Det er nogle af de spørgsmål Roger Buch, besvarer i sit oplæg, som også cirkler om, hvad der er galt med byrådet i Randers og lægger op til spørgsmål og debat.

 

Roger Buch, centerleder, Ph.d., cand.scient.pol.:

I perioden 1993-2004 parti- og kommunalforsker ved Syddansk Universitet i Odense og siden 2004 forsker i samfundsvidenskab ved DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus. 

Forskningsmæssig fokus har oprindeligt været på lokale partiforeninger og kommunalvalg samt kommunalreformen og regional og kommunal udvikling. I de seneste ti år også studier af journalistisk etik, public service, kommunikation og journalistik i danske regioner, samt mediernes dækning af økonomi og krisen. Han arbejder i øjeblikket med et projekt om udviklingen af lokaledemokrati. Roger Buch er en af landets mest brugte eksperter om kommunalpolitik, partier og valg. Han er forfatter til bogen ”Den vigtigste politik” om kommunalvalg og kommunalpolitik.

Sct. Clemens kirke byder på kaffe og rundstykker. Arrangementet er gratis