Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Musik-Gudstjeneste med Pergolesis "Stabat Mater"

APR
02

Musik-Gudstjeneste med Pergolesis "Stabat Mater"


Fredag d. 2. april 2021, kl. 19:00
Sct. Clemens kirke, Parkboulevarden, Randers
Gratis
Musik-Gudstjeneste med Pergolesis "Stabat Mater"

Teksten til Stabat Mater er en passionssalme fra middelalderen, som skildrer Jomfru Marias smerte, mens hun står ved korsets fod. Teksten er gennem tiden blevet sat i musik af utallige komponister, bl.a. Palestrina, Haydn, Verdi og Dvořák. En af alle tiders smukkeste og mest elskede udgaver er dog Giovanni Battista Pergolesis fra 1736. Den er skrevet i tolv satser for to solister (sopran og alt), strygere og basso continuo, men opføres ofte – som ved denne koncert – i arrangement for to solister og orgel. Værket er simpelthen et skatkammer af smukke og gribende melodier!

Solister: Katrine Broch Møller (sopran) og Mette Korsgaard Djernes (alt). Ved orglet: Mads Wadmann.