Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Café-koncert - Matador i ord og toner

AUG
19

Café-koncert - Matador i ord og toner


Torsdag d. 19. august 2021, Kl. 19:00 til kl. 20:30
Sct. Clemens kirke, Parkboulevarden, Randers
Toner af Guld
30,-
Café-koncert  - Matador i ord og toner

Hvad får man, når man blander forkærligheden for Matador med passionen for musik og interessen for historie? Man får følgende cocktail: ”Matador i ord og toner – et koncert-foredrag.”

Musikken, der indgår i Matador, er et relativt uudforsket område, som Toner af Guld med stor entusiasme har kastet sig over. Tidens toner med Marguerite Viby, Leo Mathiesen, Lulu Ziegler og Ib Schønberg understreger stemninger af glæde, vemod, munterhed og drama. Det samme gør Rødes bryllups-optræden, de tyske soldaters traurige lieder samt indslag på Postgaarden af finkulturel karakter.

Den midtjyske duo, Toner af Guld, består af ægteparret Helle og Dynes Skovkjær – en klassisk sopran og en alsidig spillemand. Begge er læreruddannede, hvilket kommer til udtryk gennem deres bemærkelsesværdige formidlingsevne.

Entré: 30,-